Dengang som i dag

Bauhaus og linoleummets æstetik

I de første årtier i det 20. århundrede blev den kunstnerisk udformede linoleums æstetik en vigtig bestanddel af den samtidige arkitektur. Især de betydningsfulde arkitekter i 20’erne – som f.eks. Bruno Taut, Ludwig Mies van der Rohe og Walter Gropius – benyttede linoleum som et indretningsarkitektonisk element.

I begyndelsen af år 1900 hentede Henry van de Velde Walter Gropius til Weimar, hvor han fik som opgave at indrette Bauhaus i hans skolebygning. I løbet af bygningens 90 år lange historie er bygningen blevet kraftigt beskadiget af voldsom anvendelse, og den undergik store forandringer i DDR-tiden. Der blev anbragt mellemgulve, gange blev opdelt med døre, og ateliervinduer blev ændret til kassevinduer med endnu et lag vinduer, for bare at nævne nogle af ændringerne.

I 1996, efter at Bauhaus-bygningen var blevet optaget på UNESCO’s verdenskulturarvsliste, blev der planlagt en konceptionelt reflekteret sanering. Arkitektfirmaet Thomas van den Valentyn fra Kölnsamt firmaet Harms und Partner i Hannover fik denne opgave betroet.

En del af det tilbageholdende saneringskoncept var at fjerne ændringerne fra 50’erne og rekonstruere Walter Gropius’ bygningsdesign. Der blev især lagt vægt på ateliervinduerne ved saneringen: Til det formål anvendte arkitekterne et meget tyndt isoleringsglas, der er udviklet til bilindustrien.

”En ting bestemmes af dens væsen. For at udforme noget, så det fungerer - en beholder, en stol, et hus - skal dets væsen først udforskes. Det skal tjene sit formål helt. Det vil sige, at det skal være praktisk, holdbart, billigt og ’smukt’.” (citat, Walter Gropius)

Bauhaus Universität Weimar

Siden begyndelsen af det 20. Århundrede har arkitekturfakultetets hovedbygning ved Bauhaus-Universität i Weimar rummet mange kunstskoler. Med sammenlægningen af Großherzoglich-Sächsische Kunsthochschule og Kunstgewerbeschule Weimar blev grundstenen til Bauhaus lagt.

Modernismens pioner

I 1919 sammenlagde Walter Gropius skolerne til Staatliches Bauhaus Weimar. Der opstod en helt ny type kunstskole, pioner for modernismen, som universitetet i dag er opkaldt efter. I 1923 sammenfattede Gropius sin ide i den radikale formel ”Kunst og teknik – en ny enhed“. Hans koncept om ”samarbejde med industrien” stødte på modstand, ikke mindst fordi han ”lige fra begyndelsen var fast besluttet på at jævne vejen for en ny kunst, der var rettet mod arkitekturen, selv om han mødte stor modstand.”

Lyse rum

Det maskintrukne glas er let bølget, hvilket betyder, at facaden bevarer sin oprindelige livfuldhed. Hvide og æggeskalsfarvede vægge understøtter i gange, atelierer og undervisningsrum det lyse og luftige indtryk. I trappeopgangen danner de intensive røde og blå farvetoner en skarp kontrast til den senere, især hvide modernisme.

Objektdata

Bygherre: Land Thüringen, Thüringer Finanzministerium, Staatsbauamt Erfurt
Arkitekter: Henry van de Velde;
Sanering: Van den Valentyn Architektur, Köln; H&P Bauingenieure, Hannover
Sted: Weimar Udført: 1911/1999
Fotoer: Werner Huthmacher, Berlin

Linoleum har mange punkter tilfælles med kunst og design - Favoritten, især blandt Bauhaus-arkitekterne, er og bliver den ensfarvede "Uni Walton"