Databeskyttelseserklæring

Kære bruger af DLW Flooring GmbH's webside Vi ved godt, at det som regel ikke er særlig spændende at læse databeskyttelsesbetingelser. Alligevel bør du i din egen interesse læse de følgende bestemmelser omhyggeligt igennem – i sidste ende drejer det sig jo om, at du får at vide, hvilke af dine oplysninger vi registrerer, gemmer og i givet fald må bruge.

Beskyttelsen af dine oplysninger vigtig for os. For du skal kunne bruge vores webside www.dlwflooring.com (drives af: DLW Flooring GmbH, Stuttgarter Straße 75, 74321 Bietigheim-Bissingen) tillidsfuldt. Derfor informerer vi dig i det følgende om, hvordan vi indhenter oplysninger, og hvordan vi håndterer disse data samt hvilke eksterne tjenester vi har integreret på vores websider.

Genstand for databeskyttelsen

Genstand for databeskyttelsen er personrelaterede oplysninger. Det er i henhold til § 3 stk. 1 i den tyske Bundesdatenschutzgesetz (lov om datasikring) enkelte oplysninger om personlige eller sagsmæssige forhold i relation til en bestemt eller identificerbar person. Dette omfatter f.eks. oplysninger som navn, postadresse, e-mailadresse eller telefonnummer, evt. også anvendelsesdata som for eksempel din IP-adresse.

Dataregistreringens og -lagringens omfang og formål

I det følgende oplyser vi dig om omfanget af dataregistreringen og -lagringen samt benyttelsen af det og om formålet med den pågældende dataregistrering.

Personrelaterede oplysninger

Benyttelsen af denne webside er i princippet mulig uden angivelse af personrelaterede oplysninger. Medmindre du er af den opfattelse, at IP-adresser også er personrelaterede data. I så fald må vi informere dig om, at vi registrerer og lagrer IP-adresser inden for rammerne af § 15 stk. 1 i den tyske Telemediengesetz (lov om telemedier). Ellers kan vi ikke stille websiden til rådighed for dig.

Hvis du kontakter os pr. e-mail, bruger en kontaktformular, bestiller nyhedsbrevet eller en prøve på gulvbelægning, er du nødt til at afgive personrelaterede oplysninger, for at vi kan tilbyde den pågældende service for dig.

Kontakt via e-mail

Hvis du vil kontakte os pr. e-mail, skal du i det mindste afgive de følgende personrelaterede oplysninger eller sende dem til os:

  • Din e-mailadresse
  • Dit for- og efternavn
  • Eventuelt dit telefonnummer, hvis du ønsker, at vi ringer tilbage.

Vi benytter udelukkende disse oplysninger til at bearbejde dit anliggende og derefter til at kunne vende tilbage til dig i forbindelse med det pågældende anliggende.

Bestilling af gulvbelægningsprøver

Det er kun muligt at bestille prøve, hvis du enten allerede er en registreret kunde i vores virksomhed eller hvis du ved at oplyse et momsidentifikationsnummer kan dokumentere, at du ikke handler som forbruger. Også som erhvervsdrivende eller hvis du handler på vegne af en virksomhed skal du i det mindste give eller fremsende følgende personlige oplysninger til os i forbindelse med registreringen og/eller bestillingsprocessen.

  • Din e-mailadresse
  • Dit for- og efternavn
  • Eventuelt dit telefonnummer, hvis du ønsker, at vi ringer tilbage.
  • Din postadresse til fremsendelse af den bestilte prøve

I forbindelse med registreringen er det nødvendigt, at du angiver et kodeord og en adgangskode.

Vi benytter udelukkende disse oplysninger til at kunne bearbejde dit anliggende.

Online-ansøgning via e-mail

I henhold til § 32 i tysk lov om datasikring er det tilladt at registrere, forarbejde og benytte data til i forbindelse med beskæftigelsesforholdet. For klarheds skyld skal vi dog gøre opmærksom på, at vi naturligvis gemmer de data, vi registrerer i forbindelse med en jobansøgning via e-mail. Det kan f.eks. dreje sig om

  • Dit navn
  • Din adresse
  • Din e-mailadresse
  • Dit brev
  • Dit CV
  • Eventuelle kvalifikationsbeviser
  • Eventuelle anbefalinger fra arbejdsgivere

Disse ansøgningsoplysninger benytter vi også til at bearbejde din ansøgning.

Ovennævnte oplysninger kan naturligvis ikke læses offentligt, men bearbejdes kun internt.

De oplysninger, du har angivet med henblik på ansøgningen, slettes senest seks måneder efter den dato, hvor der via e-mail sendes et afslag på det pågældende job til ansøgeren.

Dine oplysninger gemmes kun i længere tid, hvis du udtrykkeligt giver os tilladelse til at gemme dem samt for senere at kunne kontakte dig, for eksempel hvis der bliver en stilling ledig i virksomheden, der muligvis kunne passe på dig.

Vejledning til nyhedsbrevet

Hvis du vil abonnere på vores nyhedsbrev, skal du oplyse følgende personrelaterede data:

  • Din e-mailadresse

Din e-mailadresse bruger vi udelukkende til at fremsende vores nyhedsbrev.

Øvrige dataregistreringer

 Du bedes også læse vores informationer om cookies (pkt. 4) samt om de eksterne tjenester (pkt. 5) igennem.

Formålsbestemt anvendelse af data, videregivelse af data.

Vi overholder principperne om formålsbestemt anvendelse af data. Samtlige ovennævnte oplysninger registrerer, lagrer og benytter vi kun med henblik på de allerede nævnte formål og til formål, der nævnes i det følgende.

Vi registrerer, lagrer og bruger altså kun oplysningerne for at kunne stille tilbuddet til rådighed for dig i fuldt omfang eller for at kunne optimere vores ydelser og services for dig. Dine personrelaterede oplysninger benyttes i ingen tilfælde på nogen anden måde, medmindre du udtrykkeligt har givet os tilladelse til yderligere benyttelse af dine personrelaterede oplysninger som for eksempel benyttelse af e-mailadressen til at fremsende reklame (double opt-in).

Videregivelse af dine personlige oplysninger til tredjepart uden for de rammer, der er skildret her, vil ikke finde sted uden en udtrykkelig tilladelse. Fremsendelse af oplysninger til statslige institutioner og myndigheder, der er berettigede til at få oplysninger, sker kun inden for rammerne af den lovmæssige pligt til at afgive oplysninger, eller hvis vi forpligtes til at afgive oplysninger som følge af en retsafgørelse.

Cookies

Vi bruger cookies på vores webside. Cookies er små tekstfiler, som en webside kan gemme på en besøgendes computer, dvs. lokalt. Cookies gør det nemmere for dig at bruge websiden, på den måde kan vi f.eks. ved hjælp af cookies se, at du allerede er inde på vores side, og/eller at du allerede ved en tidligere lejlighed har indtastet data til os, hvilket gør en ny indtastning lettere for dig. Desuden kan vi vha. cookies se, at du har logget på hos os, hvilket giver dig mulighed for en bestillingsprocedure (såkaldte session- og varecookies).

Ved at klikke på Indstillinger eller Flere indstillinger og dernæst på Indholdsindstillinger og/eller cookie-forvaltning (menustyringen er lidt forskellig i de forskellige browseres software) kan du se, nøjagtigt hvilke cookies vi benytter, og hvor længe disse cookies bliver på din computer.

Du kan forhindre, at der installeres cookiesved at forhindre installering af cookies med en tilsvarende indstilling i browseren (findes som regel i de fleste browsere under "Indstillinger" og "Avancerede indstillinger"); vi skal dog gøre opmærksom på, at du i så fald eventuelt ikke kan benytte samtlige funktioner på vores webside i fuldt omfang. Desuden kan du slette cookies, der allerede er blevet gemt (kan ligeledes findes under "Indstillinger" i browseren).

Eksterne tjenester – Google Analytics

Google Analytics er integreret på vores webside. Nedenfor informerer vi om, hvordan denne tjeneste er integreret, og hvordan den fungerer.

Google Analytics er en webanalysetjeneste, der tilhører Google Inc., 1600 Amphitheatre Parkway, Mountain View, CA 94043, United States  (i det følgende: Google). Google Analytics er et webanalyse-tool, ved hjælp af hvilket de besøgendes interaktion med online-platformen analyseres, sådan at online-platformen kan forbedres yderligere for dig. Google Analytics benytter ligeledes "cookies" (tekstfiler, der gemmes på din computer, og som gør det muligt at analysere, hvordan du bruger webstedet). De informationer som den pågældende cookie genererer om din brug af denne online-platform overføres som regel til en af Googles servere i USA og lagres der. De informationer, der lagres af Google Analytics cookies omfatter for eksempel oplysning om tidspunktet for besøget på online-platformen, hvor tit den besøgende har indlæst online-platformen, og hvorfra den besøgende kom ind på online-platformen. For at bestemme den sidstnævnte værdi registrerer Google først brugerens IP-adresse. Dertil skal dog siges, at vi har aktiveret IP-anonymisering på vores online-platform. Derfor bliver din IP-adresse inden for EU's medlemsstater eller i andre stater, der har undertegnet aftalen via Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, afkortet af Google, før den overføres til USA. Den komplette IP-adresse vil kun blive sendt til en af Googles servere i USA i undtagelsestilfælde, og vil så blive afkortet der. Efter ordre fra os bruger Google de ovennævnte informationer til at analysere din brug af webstedet for at udarbejde rapporter om webstedsaktiviteterne og for at udføre andre serviceydelser for websidens ejer i forbindelse med brugen af webstedet og brugen af internettet. Den IP-adresse, der overføres fra din browser af Google Analytics, føres ikke sammen med andre data fra Google.

Du kan forhindre, at Google Analytics lagrer cookies ved at foretage den passende indstilling i din browsers software ("Privat modus", findes under Indstillinger i de fleste browsere); vi skal dog igen gøre opmærksom på, at du i så fald eventuelt ikke kan benytte samtlige funktioner på denne webside i fuldt omfang.

Derudover kan du forhindre, at de data, der genereres af cookien, og som har relation til din brug af websiden (inkl. din IP-adresse) registreres af Google, samt at disse data forarbejdes ved at downloade og installere den browser-plugin, der findes på følgende link: http://tools.google.com/dlpage/gaoptout?hl=de.

Du kan finde yderligere informationer om databeskyttelse i relation til Google Analytics direkte hos Google.

Hvis du bruger vores side via en tablet eller en mobiltelefon og fremtidig vil forhindre, at dine besøg på denne webside registreres af Google Analytics, skal du klikke på dette link. Når du klikker på dette link, gemmes der en opt-out-cookie i din mobile browser. Hvis du sletter dine cookies i denne browser, skal du klikke på linket igen. Google kræver, at vi oplyser dig om brugen af disse data, og at du accepterer brugen. I det følgende finder du forneden på websiden en såkaldt "cookie layer". Ved at klikke på knappen "Accepteret" erklærer du dig indforstået med den brug af data, der sker her.

Eksterne tjenester – Hotjar

På vores hjemmeside bruger vi analyse værktøjet Hotjar, fordi vi ønsker at analysere surfing opførsel af vores besøgende, forbedre funktionaliteten af vores hjemmeside og gøre den mere brugervenlig. Hotjar drives af den Europæiske Startup Hotjar Ltd, som har hovedsæde på Malta (http://www.hotjar.com, 3 Lyons Range, 20 Bisazza Street, Sliema SLM 1640, Malta, Europa). Blandt andet er følgende data om Hotjar indsamlet: IP-adressen på din modtager (i anonymiseret format) størrelse af modtagerens skærm, type (individuelle modtager identifikationer) og browser information, geografisk placering (kun land), hvad er brugerens foretrukne sprog, Log data: Reference domæne, besøgte sider, geografisk placering (kun land) ,sprogpræference, dato og tidspunkt, hvornår sitets sider blev besøgt. ingen personlige data overføres. HotJar indsamler kun anonymt museklik, musebevægelser, scrolling aktivitet samt tekst- indtastning i data felter. Data overføres til serveren hotjar som er placeret i Irland. Hotjar bruger forskellige tredjepart tjenester, såsom Google Analytics og Optimizely. Disse tjenester kan indsamle data sendt af din browser som en del af en webside forespørgsel , så som cookies eller din IP-adresse. Oplysninger om, hvordan Google Analytics og Optimizely indsamler og bruger dine data, henvises til deres privatlivs politikker. Ved brug af Hotjar samtykker du behandlingen af oplysninger fra tredjemand i overensstemmelse med fortrolighedspolitik af sådanne tredjeparter. For mere information om, hvordan Hotjar fungerer, se: www.hotjar.com/privacy. Her kan du nægte Hotjar at indsamle dine data til enhver tid: www.hotjar.com/opt-out.

Datalagringens varighed

Vi er forpligtet til principperne om undgåelse af data og datasparsomhed. Såfremt der ikke foreligger andre beskrivelser, lagrer vi kun dine data, så længe vi har brug for dine data til f.eks. at bearbejde en sag, du har sendt til os. Dine personrelaterede oplysninger slettes altså, når din sag er blevet bearbejdet, såfremt der ikke er truffet andre aftaler.

Ret til information, tilbagekaldelse og sletning

Du kan til hver en tid uden at angive grunde få oplyst, hvilke data, der er gemt via vores webside. Du kan til hver en tid modsætte dig anvendelsen af dine data og tilbagekalde den tilladelse til brug af dine oplysninger, du giver os ved tilmeldingen. Desuden kan du til hver en tid få korrigeret, blokeret eller slettet de data, vi har registreret og lagret. Vi gør udtrykkeligt opmærksom på, at vi i henhold til lov kan være forpligtet til forsat at lagre data, og i så fald kan dataene kun blokeres.

Hvis du vil gøre brug af ovennævnte rettigheder, bedes du henvende dig til følgende kontaktadresse: datenschutz@remove.this.dlwflooring.com